LEJEBETINGELSER BORDE, STOLE & PARTYBOX

BORDE & STOLE

UDLEVERING OG ANVENDELSE

Borde og stole er beregnet til overdækket brug og må ikke bruges udendørs uden forudgående aftale herom.

Borde og stole må kun bruges på fast underlag (ikke græs og grus) medmindre der ligger specifik aftale herom. 

Hvis der bruges farvesmittende duge skal der placeres plastik imellem dug og bord.

Udlejer er ikke ansvarlig for evetuelle ridser på gulve m.v., forårsaget af udlejnings-materiel.

Lejer er velkommen til at sætte filtdutter under borde/stole, disse skal fjernes inden lejens afslutning.

Borde og stole tørres over/bankes/støvsuges inden aflevering.

Enhver skade på det lejede udstyr som følge af brand, hærværk, tyveri, misbrug eller alle øvrige begivenheder erstattes af lejer, i det tidsrum hvor lejer har ansvaret, hvilket defineres fra når varen er leveret/afhentet til ordren i sin helhed er returneret/afhentet.

Fejl og mangler faktureres efter udlejers til enhver tid gældende prisliste.

PARTYBOX

UDLEVERING OG ANVENDELSE

Følgende betingelser er gældende for leje af PARTYBOX. Ændringer i betingelserne kan ske uden varsel, men det er de på bookningstidspunktet gældende betingelser, som er gældende, også selv om lejeperioden ligger efter indførslen af de nye betingelser. I betingelserne henvises til personen/institutionen/firmaet som "Lejer".

1. Legitimation

Ved udlejning af udstyr medbring da altid gyldigt billede id (kørekort/pas) samt sygesikringsbevis som legitimation. Lejer skal være fyldt 16 år. Udstyret bliver ikke udleveret, hvis legitimation ikke kan forevises eller kopi af legitimation må tages.

2. Anvendelse

Stk. 1.: Lejet udstyr må kun anvendes af lejeren. Fremleje til tredjemand må kun ske med skriftlig godkendelse af Udlejer.

Stk. 2.: Det lejede udstyr må ikke uden udlejers skriftlige godkendelse medtages til udlandet.

Stk. 3.: Alt udstyr skal sikres mod vejrforhold; regn, sne, vind m.m. Udlejer forbeholder sig ret til, til enhver tid at underkende Lejers tiltag herimod.

Stk. 4 Lejer instrueres i opsætning og tilslutning af det lejede udstyr ved afhentning eller levering af udstyret. Er Lejer i tvivl om tilslutning m.m., spørg da før udstyret overdrages fra Udlejer.

3. Afhentning

Afhentning af udstyr kan kun ske efter aftale med Udlejer og skal afhentes af Lejer, medmindre andet er aftalt. Det er Lejer, der hæfter 100 % for det lejede udstyr.

Stk. 2: Udlejer har klargjort og gennemgået udstyret, rengjort det før afhentning og har fundet det i funktionel stand. Det er Lejer, der skal påpege evt. forkert udleveret udstyr, fejl eller mangler på udstyret, før det forlader Udlejer.

Stk. 3.: Det er Lejers ansvar at sikre sig, at eget og 3. parts udstyr kan tilsluttes det lejede udstyr fra Udlejer. Instruktion og vejledning herom påhviler ikke Udlejer, men Udlejer hjælper gerne i det omfang, det er muligt.

4. Aflevering

Stk. 1.: Det forventes, at Lejer har udvist omsorg om det lejede udstyr og informerer Udlejer, hvis der er påført skade, eller om anden væsentlig information omkring udstyret.

Stk. 2.: Aflevering af det lejede udstyr skal ske i henhold til aftale med Udlejer. Hvis udstyret ikke er returneret til Udlejer til den aftalte returdag/-tid, udløser dette ekstra leje, medmindre andet er skriftligt aftalt. Der pålægges dagsleje pr. påbegyndt dag, så længe udstyret ikke er afleveret, gældende fra den aftalte afleveringsdag.

Stk. 3.: Afleveres udstyret ikke til tiden, eller indgås der ikke en skriftlig aftale om forlængelse af lejeperioden, pådrager Lejer sig ansvar i medfør af straffelovens § 293 (Brugstyveri).

Stk. 4.: Tilbagelevering af det lejede udstyr inden udløbet af den aftalte lejeperiode, vil uden særlig skriftlig aftale med Udlejer ikke berettige Lejer til en nedsættelse af lejebeløbet.

Stk. 5.: Afleveres det lejede udstyret med tape, klistermærker eller andre genstande påklistret, udover vores egne klistermærker, faktureres Lejer kr. 450,- pr. påbegyndt time, det tager at "rense" udstyret.

5. Transport

Udlejer forbeholder sig ret til at godkende transporten af det lejede udstyr og kan tilbageholde udstyret, hvis denne ikke findes i forsvarlig stand.

6. Lejeperiode

Stk. 1.: Den tid, udstyret er udlejet, kaldes lejeperioden, hvorved forstås den tid, udstyret har været borte fra Udlejer og er til rådighed efter. Det skal bemærkes, at korteste lejeperiode er 24 timer. Den dag, udstyret forlader Udlejer, regnes som første lejedag. Tilbageleveringsdagen regnes ikke som en lejedag, så længe udstyret er afleveret til aftalt tid og dag. Hvis udstyret ikke er returneret til vores forretning/lager ifølge aftalt tid, udløser det ifølge §4. Stk.2. leje, indtil udstyret er retur. Udstyr kan ikke indleveres uden for normal åbningstid, søndag eller helligdage, medmindre skriftligt andet er aftalt med Udlejer.

Stk. 2.: Såfremt en aftalt lejeperiode ikke overholdes af lejeren, er Udlejer berettiget til uden varsel at afhente det lejede udstyr. Det samme gælder, såfremt lejer misligholder kontrakten groft, f.eks. ved udeblivelse af lejeafgift til aftalt tidspunkt. Til afhentningsberettiget misligholdes hører også fogedforretning hos lejer, konkurs eller anden betalingsstandsning.

Stk. 3.: Fornyelse af lejeperiode og forlængelse heraf sker normalt ved ny kontrakt, hvori ny lejeperiode aftales. Under alle omstændigheder skal det ske skriftligt.

7. Priser.

Lejen beregnes på grundlag af de, til enhver tid, af Udlejer fastsatte priser. De nævnte priser i lejekontrakten er beregnet ud fra direkte afhentning fra forretningen/lageret.

8. Betaling.

Stk. 1.: Betales den fulde leje og depositum ved afhentning af udstyret.

Stk. 2.: Der kan betales kontant og med MobilePay. Ved returnering af ubeskadiget udstyr, tilbagebetales depositum. Store buler, ridser og andre skader modregnes i depositum.

11. Skader

Udlejer er ikke ansvarlig for evt. skader forvoldt af det lejede udstyr. Lejer er ansvarlig for skader, bl.a.: Mekaniske el. elektriske forstyrrelser, herunder forkerte spændinger i strømudtag. b: Glemt, tabt, stjålet, forlagt eller anden bortkomst. d: Skader der er forvoldt af lejer, skal erstattes af Lejer til det lejedes vejledende udsalgspris.

12. Forbehold og ændringer

Udlejer tager forbehold over for alm. force majeure i forbindelse med aftaler, herunder sygdom og andres misligholdelse af kontraktlige aftaler.

14. Ændringer eller reparation af udstyr

Stk. 1: Der må ikke foretages ændringer eller reparationer af det lejede udstyr uden særlig skriftlig tilladelse fra Udlejer.

15. Udstyr

Alt udstyr tilhører Udlejer og må ikke videreudlejes, pantsættes, eksporteres, sælges, transporteres til udlandet uden særskilt tilladelse fra Udlejer.

16. Kontakt

Har De, mod forventning, problemer med det lejede udstyr, så ring til Udlejer på telefonnr.: 22 84 14 00.

Såfremt en lejeperiode ikke afbestilles, og det lejede ikke afhentes, faktureres der for hele lejeperioden.

Lejeren erklærer sig indforstået med, at CC TRAILER i tilfælde af lejerens manglende tilbagelevering af det lejede udstyr kan sætte sig i besiddelse af udstyret gennem en umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse og for lejerens regning.